Vendsyssel FF spiller videre i Tyrkiet med endnu en sejr

Et godt udgangspunkt for den kommende træningslejr holdet tager på på fredag, hvor en uges ophold i Tyrkiet venter.

115

Fire sejre i fire testkampe har indtil videre været fuldt udbytte af træningskampene for Vendsyssel FF, og det blev der ikke ændret på udebane mod Skive onsdag.

For fjerde gang i træk trak vendelboerne sig sejrrigt ud af kampen med en sejr på 2-0 på to mål af Marcus Solberg.

Vendsyssel FF har fået en flot start på kalenderåret og anden halvdel af sæsonen i 1. division, hvor målet er oprykning til landets bedste fodboldrække Superligaen.

Vendelboernes unge mandskab spiller dejligt offensivt fodbold, som er meget underholdende.

Først i kampens 42. minut havde divisions-kollegerne Skive holdets første chance. Men meget symptomatisk var det en afslutning uden meget kvalitet. Det havde deres afslutning et par minutter senere dog, og der skulle en god Frederik Ibsen-redning til, for at holde hjemmeholdet fra scoring.

I forsvaret udviste Andreas Kaltoft og en kommende stjernespiller Kristian Riis igen stor sikkerhed. De formåede at skærme godt af for Skives tilnærmelser, og i den anden ende var Riis tæt på at dirigere et hjørnespark i nettet.

Det blev derfor til en fortjent 2-0 sejr og den fjerde i lige så mange kampe efter sejre over superligaholdene AGF og FC Midtjylland samt Jammerbugt fra 2. division.

Et godt udgangspunkt for den kommende træningslejr holdet tager på på fredag, hvor en uges ophold i Tyrkiet venter. Der spilles yderlige to træningskampe under noget varmere himmelstrøg.

Matchfacts – testkamp
Skive IK – Vendsyssel FF 0-2 (0-2)

Målscorer: 17. Min Marcus Solberg, 20. Min Marcus Solberg.
Vendsyssel: Frederik Ibsen (46.) – Andreas Albech, Kristian Riis, Andreas Kaltoft, Christian Overby (anfører) – Lucas Jensen, Mikkel Frankoch, Moses Opondo (61. Morten Knudsen), Ninos Gouriye (61. Mikael Anderson) – Washington Brandâo, Marcus Solberg.

Mere om Vendsyssel FF
Vendsyssel FF (2013) er et resultat af samarbejde mellem flere klubber i Vendsyssel-området og en videreførelse af FC Hjørring-projektet, der blev etableret i 2006.

Vendsyssel FF sikrede sig i 2009/2010-sæsonen for første gang nogensinde oprykning til og deltagelse i 1. division. Siden oprykningen har klubben været en fast del af landets næstbedste række, hvor man de seneste sæsoner har etableret sig i toppen af Nordic Bet Ligaen.

I sæsonen 2016/2017 sluttede holdet på en fornem andenplads, som medførte to playoff kampe om oprykning til Superligaen.

I samme sæson nåede klubben semifinalen i pokalturneringen, hvor kun et nederlag til FC København hindrede en finalekamp i Parken. Tidligere har klubben nået kvartfinalerne i sæsonen 1957/1958 og 1972/1973.

Hjemmebane: Nord Energi Arena i Hjørring
Tilskuerrekord: 5.281 (mod FC København, 27. april 2017)

Træningsanlæg: Idrætscenter Vendsyssel i Vrå.

Kilde og foto: Vendsyssel FF

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments