Vendsyssel FF spiller første
superligakamp 15. juli

Klokken 12.00 mandag tager Hjørring Kommune imod på Rådhuset og kort efter hyldes spillerne på Springvandspladsen.

738

Når spillere, trænere og andre klubfolk i eftermiddag er blevet hyldet i byrådssalen og foran rådhuset i Hjørring venter en kort og velfortjent ferie for spillerne.

Træningen begynder dog snart igen, for allerede den 15. juli spiller Vendsyssel FF den første kamp i Superligaen. Datoerne er på plads, og selve kamp-programmet kommer om kort tid.

Søndag den 15. juli, hvor der i øvrigt også spilles VM-finale, er fastlagt til første spillerunde. Så skulle Danmark være med dér, kan der ske ændringer i planen.

Sidste runde i 2018 spilles den 16. december. Første runde i anden halvdel spilles den 10. februar. Der sluttes af med mesterskabsspil, nedrykningsspil og slutspil om midterplaceringer og plads i Europa-kampene.

Alle kampdage i Superligaen er indtil videre fastlagt til søndage, og det ændrer sig også af hensyn til tv-kampe med videre. Indtil videre ved vi altså ikke, om Vendsyssel måske debuterer i Superligaen på Nord Energi Arena i Hjørring mod Brøndby eller måske i Parken mod FCK.

Den foreløbige plan kan ses på superliga.dk

Spillerne fik en fantastisk modtagelse sent søndag efter triumfen i Lyngbo. Zwei Groos Bier Bar i Strømgade tog imod….

Klokken 12.00 mandag tager Hjørring Kommune imod på Rådhuset og kort efter hyldes spillerne på Springvandspladsen. Alle er velkommen.

Fantastisk modtagelse i Hjørring ❤️❤️????

Geplaatst door Vendsyssel FF op zondag 27 mei 2018

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments