Vendsyssel FF skal spille pokalkamp i Farum

Langt hovedparten af de tilbageværende hold i turneringen spiller til daglig i Superligaen.

98

Vendsyssel FF skal i fjerde runde af pokalturneringen en tur til Farum, hvor superligaens bronzevindere i seneste sæson, FC Nordsjælland, venter.

FC Nordsjælland indtager Superligaens sjetteplads, mens Vendsyssel placerer sig lige over Hobro på trettendepladsen. Dermed venter en hård opgave for vendelboerne, som måtte lide et nederlag på 0-3 ved seneste besøg på plastikunderlaget på Right To Dream Park i Farum i juli.

Kampene bliver i fjerde runde bliver afviklet den 30. og den 31. oktober.

FC Nordsjælland har flere gange været endestation for Hjørrings lokale fodboldhold, som indtil denne sæson altid har været lavere placeret og dermed haft hjemmekampe mod nordsjællænderne.

I år spiller begge hold i Superligaen, og dermed blev hjemmebanefordelen afgjort ved lodtrækning.

Langt hovedparten af de tilbageværende hold i turneringen spiller til daglig i Superligaen.

AaB, som i øjeblikket indtager tredjepladsen i Superligaen skal på hjemmebane op mod AC Horsens, som ligger på femtepladsen.

Superligaens bundprop, Hobro IK, skal på hjemmebane spille mod OB, som ligeledes ligger i den nederste halvdel af tabellen på en tiendeplads.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments