Vendsyssel FF møder søndag Kolding IF

Det er blevet kampdag i NordicBet Ligaen igen, og vi dykker endnu en gang ned i historiebøgerne med tidligere resultater og kigger lidt på, hvordan det er gået i de foregående kampe mellem Vendsyssel FF og Kolding IF.

53
Foto: Arkiv.

Først lidt historie. Kolding IF har tidligere optrådt i landets fodboldrækker under andre navne.

I 2001 blev Kolding IF og Kolding Boldklub slået sammen til Kolding FC. Og i 2011 slog de sig sammen med Vejle Boldklub, og kom fik navnet Vejle Boldklub Kolding. Den konstellation varede kun frem til slutningen af 2012, hvor Kolding IF trådte ud af samarbejdet igen.

Vendsyssel FF har mødt Kolding IF syv gange – alle gangene hed klubben dog noget andet, end den gør i dag. Fem gange mødte vi dem under navnet Vejle Boldklub Kolding, og to gange under navnet Kolding FC.

I de kampe har vi vundet tre, én er endt uden vinder og tre sejre er endt i trekantsområdet.

Den samlede målscorer i de syv kampe er på 11-11.

De fem kampe mod Vejle Boldklub Kolding er ikke noget, man som Vendsyssel FF-tilhænger kigger tilbage på med stor fornøjelse. Her vandt vi nemlig kun én gang – og endte med en målscorer på 3-10. Herunder blandt andet et 1-5 nederlag i Vejle i maj 2012.

Derimod var opgørene mod Kolding FC noget sjovere. To kampe, 8-1 i målscorer. Blandt andet 5-0 på Kolding stadion i maj 2011. Her scorede Søren Phillipp hattrick.

Det seneste opgør mod Kolding IF var da de hed Vejle Boldklub Kolding. Det var den 13. april 2013 på Nord Energi Arena. Det opgør vandt vi med 1-0 – på mål af Mads Schäfer Bak. Karim Zaza var i øvrigt vores målmand ved den lejlighed. Mens den tidligere Vendsyssel FF-træner Jens Berthel Askou blev skiftet ind for Vejle Boldklub Kolding efter 72 minutter.

Søren Phillipp er den interne topscorer i de indbyrdes kampe. Han har lavet fire mål mod koldingenserne.

Søndagens dommer er den 36-årige Kasper Madsen. Han er i gang med sin niende sæson som dommer i landets næstbedste fodboldrække.

Han har indtil videre dømt 114 kampe i NordicBet Ligaen – så det er altså en rutineret herre, der skal styre løjerne på søndag.

I de 114 kampe har han uddelt 478 gule kort, 12 gult/rødt og 10 direkte røde kort. Altså i alt 500 kort. Det giver et snit på 4,4 kort pr. kamp.

Kasper Madsen har dømt 28 straffespark i sin karriere i NordicBet Ligaen.

Sidste kamp Kasper Madsen dømte med Vendsyssel FF som den ene part var i sæsonen 2017/2018. Det var kampen mod HB Køge på Herfølge Stadion. En kamp, der endte 2-1 til Vendsyssel FF. Det kuriøse ved den kamp var, at alle tre mål var selvmål.

Der er kampstart på søndag klokken 18.00. Billetter kan stadig købes på shop.vendsysselff.dk

Kilde: Vendsyssel FF.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments