Vendsyssel FF lejer Rasmus Vinderslev

Vendsyssel FF har lejet den 21-årige centrale midtbanespiller Rasmus Vinderslev i Superligaklubben SønderjyskE.

73

Vinderslev, der er født i Aalborg og boede der de første leveår, har skrevet under på en lejeaftale, der gælder frem til den 31. december 2019.

– Rasmus er en ung, talentfuld midtbanespiller, der allerede har 24 Superligakampe på CV’et. Men lige nu er der hård konkurrence om spilletiden i SønderjyskE på hans position. Vinderslev har en rigtig stor motor, er dynamisk og han har gode visioner i det fremadrettede spil. Vi har lejet ham frem til nytår, så begge parter har mulighed for at se hinanden an, siger sportsdirektør Ole Nielsen.

– Vendsyssel FF er en god mulighed for mig, og det er en rigtig god klub med et godt setup. Jeg glæder mig til at blive en del af holdet, og jeg forventer, at jeg kan fortsætte min udvikling heroppe og få en masse minutter i benene, supplerer Rasmus Vinderslev.

Rasmus Vinderslev har i alt spillet 24 Superligakampe – heraf de 11 i den forgange sæson. Vinderslev træner første gang med sine holdkammerater i dag klokken 10.15.

Spillerfacts
Navn: Rasmus Vinderslev
Fødselsdato: 12. august 1997
Position: Midtbanespiller
Tidligere klubber: SønderjyskE

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments