Vendsyssel FF kan give debut til seks spillere

Der er plads til og brug for stor opbakning til spillerne og klubben, så kom på stadion i aften og til de kommende kampe. Opbakning på lægterne betyder rigtig meget for spillerne.

131

Der kan blive debut til seks spillere på Vendsyssel FF’s hold, som i fodboldens superliga mandag klokken 19 møder FC Midtjylland på Nord Energi Arena.

Efter en nærmest ulidelig lang vinterpause triller bolden igen på det kommunale fodboldstadion.

Cheftræner Jens Berthel Askou har valgt den gruppe af spillere, der skal forsøge at tage alle tre point mod de forsvarende danske mestre fra FC Midtjylland, som lige nu er tre point efter FC København.

Der kan være officiel debut til Dylan McGowan, Matti Steinmann, Francisco Santos Júnior, Tiémoko Konaté, Mads Roerslev og Benjamin Källman hvis de kommer i aktion for Vendsyssel FF mod mesterholdet.

Vendsyssel FF har sagt farvel til en del spillere og goddag til de nye. Nu skal de sidste kampe i grundspillet kæmpes, og til foråret spilles de afgørende kvalifikationskampe om at blive i landets bedste fodboldrække.

Til den tid vil nedenstående stærke fodboldmandskab være godt sammenspillet, så det tegner set fra spidsen af denne pen lovende trods en nuværende placering i bunden. I den sidste superligakamp i 2018 gav Vendsyssel FF sig selv og alle, der holder med klubben, er flot julegave ved på udebane at vinde 3-2 over Brøndby. Det fortæller noget om mulighederne.

Der er plads til og brug for stor opbakning til spillerne og klubben, så kom på stadion i aften og til de kommende kampe. Opbakning på lægterne betyder rigtig meget for spillerne.

Følgende 19 spillere er udtaget til mandagens kamp:

1 Nicolai Flø, 4 Dylan McGowan, 5 Matti Steinmann, 7 Lucas Jensen, 8 Francisco Santos Júnior, 9 Moses Opondo, 11 Jón Dagur Thorsteinsson, 13 Søren Henriksen, 14 Emmanuel Ogude, 15 Andreas Kaltoft, 16 Sander Fischer, 17 Tiémoko Konaté, 18 Mads B. Mikkelsen, 21 Morten Knudsen, 24 Michael Tørnes, 26 Mads Roerslev, 29 Benjamin Källman, 30 Alexander Juel Andersen, 35 Mikkel Wohlgemuth.

Jakob Hjorth, Mikkel Frankoch og Sebastian Czajkowski er alle ukampdygtige.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments