På søndag spiller vendelboerne træningskamp mod Superligaholdet fra AaB. Kampen spilles på den nye kunststofbane ved Idrætscenter Vendsyssel i Vrå.
Før kampen åbnes der op for Vendsyssels nye topmoderne faciliteter – heriblandt deres omklædningsrum, så man kan se, hvordan et professionelt fodboldhold i landets næstbedste fodboldrække har indrettet sig. Rundvisningen og det åbne hus begynder klokken 12.20, når spillerne er løbet ud til opvarmning.
Fra klokken 12 og frem til kampstart klokken 13 er vendelboernes gode samarbejdspartner Idrætscenter Vendsyssel vært ved en gratis stadionplatte.
Klokken 13 fløjter dommeren kampen mellem Vendsyssel FF og AaB i gang, og der er naturligvis gratis entré.