Den nyoprykkede superligaklub Vendsyssel FF har indgået en to-årig aftale med tidligere AaB- og AGF-spiller Daniel Christensen, som senest har sidst været i belgisk fodbold, hvor han optrådte for KVC Westerlo.
-Daniel har stået højt på vores liste, siden oprykningen til Superligaen blev en realitet. Med sine 29 år og mere end 200 kampe i den bedste række i Danmark og Belgien, får vi tilført vores unge og talentfulde trup mere erfaring fra et højere niveau, hvorfor DC kommer til at få en vigtig rolle i truppen og på banen, siger bestyrelsesformand i Vendsysse FF, Jacob Andersen til Vendsyssel FF’s Facebook.
-Aftalen med Daniel “DC” Christensen er kun den første af en række aftaler, vi forventer at lukke med spillere, der tidligere har præsteret på minimum superliganiveau, hvilket skal være med til at understøtte vores mission om at blive en fast bestanddel af Superligaen.
-Med dette vil vi også gerne sende et signal til vores fans, sponsorer og omverden i øvrigt, at vi mener det seriøst, og at vi agter at fastholde vores nyerhvervet position i dansk fodbold, fortsætter Jacob Andersen.
Spillerfakta: Daniel “DC” Christensen
Født: 19. september 1988
Position: Forsvar/midtbane
Tidligere klubber: AaB, SønderjyskE, AGF & KVC Westerlo.