Vendsyssel FF spiller sidste kamp i grundspillet søndag klokken 17, når FC Nordsjælland kommer på besøg på Nord Energi Arena.
Der er gratis entré til kampen, og Vendsyssel FF håber, at rigtig mange kommer og giver spillerne en god afslutning på superligaens grundspil.
Der bliver dog kamp om tilskuerne, sa AaB spiller i Aalborg på samme tidspunkt mod AGF. Mange i Vendsyssel har AaB som favoritklub, og Vendsyssel FF må nok erkende, det tager nogle år at vende den holdning og sikre fuld opbakning til det lokale hold.
Kampen mod FC Nordsjælland betyder mest for gæsterne, der fortsat kan sikre sig en plads i gruppen med de seks bedst placerede hold, der skal kæmpe om medaljer. Vendsyssel FF ved allerede, at der efter søndagens kamp venter vigtige og spændende kampe for at blive i superligaen efter den flotte oprykning i 2018.
Til kampen har cheftræner Jens Berthel Askou udtaget følgende Vendsyssel FF-spillere:
1 Nicolai Flø, 3 Jakob Hjorth, 5 Matti Steinmann, 7 Lucas Jensen, 8 Francisco Santos Júnior, 9 Moses Opondo, 11 Jón Dagur Thorsteinsson, 13 Søren Henriksen, 15 Andreas Kaltoft, 16 Sander Fischer, 17 Tiémoko Konaté, 21 Morten Knudsen, 224 Michael Tørnes, 26 Mads Roerslev, 29 Benjamin Källman, 30 Alexander Juel Andersen, 35 Mikkel Wohlgemuth, 45 Alhaji Kamara.
Sebastian Czajkowski er eneste mand på skadeslisten.