Folkene bag Chilbal Film søger medvirkende til et undervisningsprojekt om danske dialekter. De søger folk fra alle egne af landet og herunder naturligvis også fra Vendsyssel.
Ideelt set er du mellem 18 og 50 år og hellere i den yngre ende end i den ældste. Du skal nemlig se dig selv som rollemodel for de skoleelever, der vil komme til at se dig på film.
– Optagelserne vil foregå i løbet af foråret. Vi satser på at være færdige med alle optagelser inden sommerferien, men de kan også trækkes til sensommeren, hvis du ikke har mulighed for at vi kan lave optagelser med dig inden da. Det endelige tidspunkt planlægges naturligvis i samråd med dig, fortæller Bent Yde Jørgensen fra Chilbal Film.
– Kender du andre som du mener kunne være interessante for os, må du meget gerne videregive denne besked eller dele den på sociale medier, slutter Bent Yde Jørgensen.
For yderlige oplysninger er du velkommen til at kontakte Bent Yde Jørgensen på mail bent@chilbalfilm.dk og på tlf. 5121 3057.
Læs meget mere her: Chilbal Film
Her er selve opslaget – kom glad og vis os din dialekt og din egn 🙂
Vi søger medvirkende til et undervisningsprojekt om danske dialekter. Sønderjyderne melder sig til i lange baner, men det kniber mere med at få medvirkende fra resten af landet
Vi søger folk fra alle egne af landet, som Nord, Vest, Midt og Østjylland, Fyn, Syd, Nord og Vestsjælland og Bornholm.
Du skal gerne tale klingende dialekt – ikke bare lejlighedsvis, men noget du gør helt naturligt i din dagligdag. Ideelt er du mellem 18 og 50 – og hellere i den yngre ende end i den ældste. Du skal nemlig se dig selv som rollemodel for de skoleelever, der vil komme til at se dig på film og arbejde med dialekter. Men det er også helt fint selvom du måske har et par pynterynker.
Optagelser for den enkelte medvirkende vil ikke tage mere end 4 – 5 t. og vi kan desværre udelukkende tilbyde et meget symbolsk honorar som fx. en vingave for din medvirken. Du skal derfor udelukkende vælge at ville deltage, fordi du er stolt af din egn og din dialekt og synes det kunne være sjovt at deltage.
Fortæl gerne lidt om din hverdag og fritidsaktiviteter og hvilken uddannelse eller arbejde du er i gang med, da det vil indgå i snakken og optagelserne med dig. Vi vil gerne have dig til at vise rundt i dit område og vise nogle af de ting der gør dig glad og som du er stolt af fra din egn – om det er kunst, natur, egnshistorie eller specielle egnsretter er du selv med til at afgøre. Vi vil bare gerne have et indtryk af hvad der gør dig stolt og hvorfor du har valgt at bo lige der hvor du bor.
Kender du andre som du mener kunne være interessante for os, må du meget gerne videregive denne besked eller dele den på sociale medier.
Optagelserne vil foregå i løbet af foråret. Vi satser på at være færdig med alle optagelser inden sommerferien, men de kan også trækkes til sensommeren, hvis du ikke har mulighed for at vi kan lave optagelser med dig inden da. Det endelige tidspunkt planlægges naturligvis i samråd med dig.
For yderlige oplysninger er du velkommen til at kontakte mig på mail bent@chilbalfilm.dk og på tlf. 5121 3057
Jeg ser frem til at høre fra jer.
Del endelig så vi kan få efterlysningen bredt ud
De bedste hilsner
Bent Yde Jørgensen
Chilbal Film