Lørdag den 25. november havde BTI hele 16 spillere med til den store Yonex Cup i Tannisbugthallen og Sindal Hallerne. Det blev til en masse gode og tætte kampe
– Henved 170 spillere fra hele Jylland var repræsenteret, så det krævede overblik af de trofaste stævneledere og hjælpere, fortæller Teddy Borrisholt Sørensen fra BTI Badminton.
Stævnet startede lørdag morgen kl. 09:00 og sluttede ca. kl. 19:00, hvor der uafbrudt i 10 timer var blevet spillet på de 15 baner.
Der blev spillet ca. 300 kampe fra U9 til U17/U19.