Velbesøgt vælgermøde i Bjergby-Mygdal

Torsdag aften var der igen inviteret til vælgermøde til det kommende kommunalvalg, idet arrangørerne var Bjergby-Mygdal Landsbyråd.

423

Valgmødet torsdag aften fandt sted på Bjergby-Mygdal Undervisningssted, hvor omkring 100 deltagere var mødt op.

Panelet bestod af Hans Ørnbøl fra Lokallisten, Michael Andersen fra Liberal Alliance, Karl Bornhøft fra SF, Peter Duetoft fra Socialdemokratiet, Lene Bjørn Sørensen fra Det Radikale Venstre, Anne Louisefra  Alternativet og Søren Smalbro fra Venstre.

Meget apropos blev debatten hurtigt ledt hen på, hvorvidt kommunens undervisningssteder igen skal  være selvstændige skoler med egen ledelse og forældrevalgt bestyrelse. Dette var blandt andet en af mærkesagerne for venstres Søren Smalbro, der også kunne glæde sig over, at der i det kommunale budget for de næste fire år var blevet fundet penge til Herregården Odden.

Kommunens nyligt vedtagne Landdistriktsstrategi ”Samling og Sammenhold” blev på mødet også debatteret . Her var der bred enighed om vigtigheden af, at områdets frivillige ildsjæle og kommunen sammen skal løfte i flok.

Områdets og kommunens erhvervsliv blev også drøftet, og her kunne man glæde sig over, at der efter, at planloven er blevet justeret, er blevet nemmere at drive og starte erhverv i landområderne.


Frem mod kommunalvalget den 21. november vil vi på den lokale netavis slippe debatten fri og sætte fokus på den lokalpolitik og de politikere, som har indflydelse på livets gang i Hjørring Kommune.


Foto: Hanne Hvidegaard.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments