Vellykket musikaften på Vendelbohus

Det blev præcis den aften, som vi ønskede os, skriver i denne klumme Jelle alias Jesper Rasmussen

224

Af Jelle alias Jesper Rasmussen
Fra bloggen Jellekjaergaard.dk

Det er efterhånden ved at være længe siden, vi, No Man’s Name og Culture Up North, sad en aften, og fik os en dejlig kold øl.

No Man’s Name, blev spurgt om de ville være med til sådan en musikaften her. Og de var meget hurtige til at sige ja. Planlægningen gik i gang, og i går var så aftenen, hvor samtaler, planlægning, promovering og alt det andet, endelig blev forløst med et brag af en aften!

Stor succes med musikaften på Vendelbohus
I dag… Dagen derpå… Sidder jeg her med en super fed følelse i kroppen. Det blev lige præcis sådan en aften, som vi fra vores første møde, havde snakket om. Vi ramte målet med de 100 gæster.

Vi ramte målet med at inddrage en masse forskellige hoveder og hænder. Road House / Club7, som solgte øl og dansevand hele aftenen. Vendelbohus, som lokal kulturel institution. 3 bands som spillede rockmusik, men selvom de alle spillede rock, så var det meget forskelligt, og der var noget for enhver smag.

2nd strike, More og No Man’s Name bragede hver især en super fed koncert afsted. Der var så meget energi og indlevelse. Det var spot on!

Andre super facts. Hjørring kommune har støttes vores projekt, hvor blandt andet denne musikaften var en del af. Derudover, har vi været forbi Skaga FM, hvor Michael Sprøgel fra No Man¨s Name og Jelle var nede og fortælle om arrangementet. Ydermere har arkiv.flaskeposten.nu og Hjørring avis skrevet om det.

Vi er super stolte af at vi kan inddrage så mange forskellige mennesker, og så er vi super stolte over at kunne være med til at give de bands der var med i går, en super fed oplevelse, ved at stå på scenen på Vendelbohus, og brage den af foran et veloplagt publikum. Og ja, så er vi bare så mega stolte over, at så mange mennesker, kommer og bakker op om Culture Up North, bakker op om kultur, og bakker op om at give upcoming bands en ROCKSTAR aften!

En aften, som forløb fuldstændig uden problemer. Alle vores gæster var oplagte, og var med til at gøre aftenen uforglemmelig.

Tak til jer alle sammen
Tak, er vist et fattigt ord. Men jeg vil holde det kort. Tak til musikere, tak til frivillige, tak til gæster. Gæster, som vi håber nu, er positive ambassadører for vores kommende arrangementer.

Det blev præcis den aften, som vi ønskede os. Og giver os blod på tanden til at lave endnu mere.

Vi siger tak til jer, der støtter os på mobilepay, (33372), så vi har mulighed for at lave sådanne arrangementer.

Har du nogle gode billeder fra aftenen i går, og har lyst til at dele dem. Så modtager vi dem gerne på mail (kontakt@cultureupnorth.dk) eller på facebook.

Og så vil vi sige stor stor tak, til jer der hele tiden liker og deler vores opslag på facebook. Det er med til at promovere os, på en rigtig god måde.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments