
Danske Bank i Hjørring havde onsdag den 1. oktober samlet byrådskandidater til valgmøde i musiksalen på Vendsyssel Teater. Der var en fyldt sal, som afdelingsdirektør Thomas Precht Levorsen kunne byde velkommen til.
Efter oplæg fra samtlige kandidater var der stor spørgelyst til de medvirkende kandidater som var Arne Boelt (A), Louise Bilde Hvelplund (Ø), Michael Vajhøj (LA), Henrik Jørgensen (V), Mette Marie Harbo Arleth (Å), Per Møller (C), Jørgen Bing (SF), Lene Bjørn Sørensen (B), Per Hyldig (DF) og løsgænger Morten Fussinger.
De mange emner var bl.a. manglende vedligeholdelse af kommunens fortove, færdiggørelse af Hjørring Stadion, byfornyelse i Hjørring by, fremtiden for Vendelbohus, øget bosætning i hele Hjørring kommune, bedre toiletforhold på skolerne og naturligvis blev turistområdet også vendt.
Hele debatten forgik i en god tone, med respekt for hinanden, kandidaterne i mellem. Der var bred enighed om at hele Hjørring kommune er et godt sted at bo og leve.
Mødet blev afsluttet med et let traktement.
Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november, vil vi på den lokale webavis slippe debatten fri og sætte fokus på den lokalpolitik og de politikere, som har indflydelse på livets gang i Hjørring Kommune.
Foto: Hanne Hvidegaard.