Vejrsituationen i Vendsyssel

Vejrsituationen i dag ligner til forveksling vejret for præcis en uge siden i Vendsyssel.

1894
Foto: Jens Kranen Photography.

Præcis én uge efter kraftig blæst og forhøjet vandstand ramte Danmark, tyder alt på at situationen gentager sig i løbet af søndag og mandag. Det oplyser DMI.

Vinden rusker godt her i det nordjyske, og i løbet af dagen tiltager vinden yderligere, og flere steder får vi op til hård kuling fra sydvest med vindstød af stormstyrke, ved kysterne lokalt op til stormende kuling og vindstød af stærk storm.

Prognosen to døgn frem for Hirtshals. Kilde: DMI.

Vinden aftager noget i løbet af eftermiddagen først i de nordvestlige dele af landet.

Natten til mandag og mandag morgen og formiddag tiltager vinden igen til hård kuling med vindstød af stormstyrke.

Den kraftige vind fra sydvest og vest vil ligeledes resultere i forhøjet vandstand, og som prognoserne ser ud lige nu kan vandstanden i den vestlige del af Limfjorden nå 120-160 centimeter over det normale.

Foruden kraftig blæst og forhøjet vandstand ventes også en del regn.

Foto: Jens Kranen Photography.
Kilde: DMI og TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments