Vejrguderne drillede faldskærmsudspringeren

Som tidligere omtalt ville faldskærmsudspringer Thomas Vester Madsen i dag springe 36 gange ud af flyveren, som satte ham af i godt 3000 fods højde omkring lufthavnen i Sindal.

281

Den første take off for faldskærmsudspringer Thomas Vester Madsenblev blev registreret kl. 05.58, og den karakteristiske summen af flyvemaskinens motor kunne godt høres i morgenstilheden ved lufthavnen udenfor Sindal.

Planen var tre spring i timen for at nå målet. Thomas har været super motiveret, og gutterne fra Faldskærmsklubben Nordenfjords gjorde alt for at hjælpe deres instruktøraspirant. De skulle pakke skærme for ham, forsyne ham med mad og drikke, men en ting kunne de ikke – sørge for gode vejrforhold.

Det var netop vejret, som satte en stopper efter spring nummer 19 omkring halv 11. Thomas forklarede, at det var turbulenser imellem 500 og 1000 fod, som gjorde det for risikofyldt fortsat at springe. Flere gange i de efterfølgende timer blev situationen vurderet, dog uden at Thomas kom yderligere ud at springe i dag.

Spring nummer 19 var planlagt i tidsrummet 12.15 til 12.35, men den motiverede springer absolverede det næsten 2 timer før tiden. Alle var sikre på, at hvis vejret ikke havde drillet, ville Thomas have nået sit mål i dag. Nu satser han på flere spring om 14 dage.

Link til tidligere artikel

Der er noget i luften ved Sindal

Foto: Jens Kranen Photography.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments