Varmen kulminerer i weekenden

Igen i dag får vi en tropedag, og weekenden bliver endnu varmere.

186
Solnedgang over Skagerrak. Foto: Arkiv.

Der er en hedebølge på vej ind over Danmark, og varmen ser ud til at kulminere i weekenden.

Prognose af temperatur fredag 7. august 2020. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik.

I dag vil store dele af landet få mellem 27 og 30 grader. Nær kyster med pålandsvind bliver det en anelse køligere. Lokalt, hvor luften har bevæget sig længe over land, kan vi få termometrene op mellem 30 og 32 grader.

Dermed er der udsigt til årets hidtil varmeste dag. I går målte man 30,8 grader i Holbæk, hvilket er den højeste temperatur hidtil denne sommer.

Ligesom torsdag vil fredagen begynde med svag vind og sparsomme skyer. Særligt i Nordjylland kan skyer dog tage lidt af solens kræfter.

Weekenden fortsætter solrigt med temperaturer over 30 grader. Det kan ikke helt udelukkes, at der kan optræde et par lokale byger, og vejret fortsætter i samme gear i den nye uge.

Femdøgnsprognose fra lørdag 8. august til fredag 14. august 2020. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik.

Det bliver dog med lidt lavere temperaturer og større risiko for få lokale byger.

En hedebølge indtræffer når gennemsnittet af de højeste temperaturer hen over tre sammenhængende dage overstiger 28 grader.

Hedebølgen bliver ikke afbrudt, hvis der skulle være en enkelt dag med under 28 grader, når blot middeltemperaturen holder sig over de 28 grader.

En varmebølge er defineret på samme måde som hedebølgen, blot skal middeltemperaturen her overstige 25 grader.

Kilde: TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments