
Forlægger Rikke Ella Andrup, som fornylig har startet Forlaget Nelumbo, havde forfatterne Kis Baadsgaard og Vivi Aagreen Wøldike med sig, da hun denne lørdag havde reception hos Bog & idé i Hirtshals.

– Kis Baadsgaard udkommer med Mørk fortid den 10. august, mens Vivi Aagreen Wøldike, som skriver under forfatternavnet Vivid W. Green, udkommer på Nelumbo i foråret 2019, fortalte Rikke Ella Andrup, da hun fik besøg af FlaskePosten.nu.

Allerede nu har Rikke en aftale med Bog & idé om, at Kis Baadsgaard kommer til Hirtshals og signerer sin bog den 11. august kl. 11 til 12.30. Rikke er selv den 2. august fra kl. 16 til 19 hos Arnold Busck i Hjørring.





















































