Vendsyssel Fælleskor har i denne sæson henved 50 sangere, som dels kommer fra voksenkorene ved Hirtshals, Tversted og Bjergby kirker, dels sangere, som blot har lyst til at synge sammen med mange.
Udover det musikalske er Vendsyssel Fælleskor præget af et dejligt og humørfyldt fællesskab, hvor der arbejdes koncentreret, men med let vej til en god latter.
Vendsyssel Fælleskor ledes af organist Arne Jørgen Fæø, Hirtshals Kirke, organist Rolf Ruggaard, Tversted / Uggerby kirker og Bjergby / Mygdal kirkers ny organist Benedikte Mortensen.
Man kan se frem til tre festlige koncerter:
Bjergby Kirke onsdag den 25. maj kl. 19.30
Tversted Kirke lørdag den 28. maj kl. 15.00
Hirtshals Kirke lørdag den 28. maj kl. 19.30
Programmet er meget varieret med flere af de smukke og velkendte sange som ”Når egene knoppes” og ”Danmark, nu blunder den lyse nat”, spirituals som ”Poor man Lazrus” og den smukkeste sang med tekst af Shakespear ”Shall I compare thee to a summer’s day”.
Og som altid får alle naturligvis mulighed for at synge med på fællessalmer.
Velkommen til nogle smukke og festlige oplevelser med Vendsyssel Fælleskor, hvor der naturligvis er fri entré.