Vandring ved vintersolhverv med Vendsyssel Historiske Museum

Det er naturvejleder Jakob Kofoed fra Vendsyssel Historiske Museum, der inviterer til vintersolhvervsvandringen ved Rubjerg Knude.

149

Nu nærmer årets korteste dag sig og lyset vender igen tilbage, hvilket markeres med en vandretur fra Strandfogedgården syd for Rubjerg Knude søndag den 17. december kl 14.30 i selskab med naturvejleder Jakob Kofoed fra Vendsyssel Historiske Museum.

Turen går ud til klinten, hvor man kan opleve solnedgangen kl 15.34. Forhåbentlig vil solen kigge frem inden dens nedgang over havet. Dette giver mulighed for at opleve de flotte farver og det fantastiske lys på himlen. Ved den yderste klint tændes der også et lille bål og der smages på en bjesk som har ligget nedgravet her siden sommersolhverv.

Turen afsluttes på Strandfogedgården med gløgg og æbleskiver. Arrangementet koster 40 kr. og alle er velkomne.

STRANDFOGEDGÅRDEN

Strandfogedgården er et oplevelsescenter, hvor gæsten selv deltager aktivt i museumsbesøget. Det ligger i en enestående natur tæt ved Rubjerg gamle kirkegård og få kilometer syd for Rubjerg Knude. Afdelingen fortæller i en helt ny udstilling om Rubjerg Knudes kultur- og naturhistorie.

På Strandfogedgården vises en udstilling om Rubjerg Knudes Kultur- og naturhistorie. Udstillingen er delt op i tre enheder, hvis elementer er designet, så den besøgende selv deltager aktivt i museumsbesøget. Lær om sandflugten, strandfogedens arbejde, Rubjerg gamle kirkegård og Rubjerg Knude Fyr. Eksperimentér selv med sandflugt og kystnedbrydning.Udstillingens første rum fungerer som det store oplevelsesrum, hvor udvalgte historier omkring Rubjerg Knude fortælles.

Historierne er illustreret med store fysiske elementer. I rummet er bl.a. placeret en tidsmaskine, hvor den besøgende har mulighed for at rejse tilbage i tiden, for at se hvor store landskabsændringer området omkring Rubjerg Knude har gennemgået de sidste 17.000 år.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments