Vandrefalke yngler igen i Ørnereservatet

 For første gang i 17 år er det igen lykkedes at få vandrefalke til at yngle i Ørnereservatet.

106

Den lille nye vandrefalk er netop blevet 16 dage gammel og er DNA testet til at være en han. Da han var eneste unge fra vandrefalkene i år, fik han navnet Solo som selvfølgelig kan lede tankerne hen på en anden hurtig og kendt falk fra filmverden.

– Vi har da også store forventninger til hastighed da han stammer fra nogle meget hurtige forældre der har sat hastighedsrekord i Ørnereservatet. Vandrefalke er et af verdens hurtige dyr og kan opnå en tophastighed i styrtdyk på omkring 400 kilometer i timen, siger Peter Frank Wenzel, som er daglig leder Ørnereservatet.

De sidste 40 år og nu i Ørnereservatet har de blandt andet haft ynglende kongeørne, havørne, vandrefalke, sakerfalke, jagtfalke eleonorafalke og duehøge, men flere nye arter er forberedt til fremtiden.

Fakta om vandrefalken

 I den vestlige verden hører vandrefalken nu til en af de mest populære rovfugle blandt falkonerer. Vandrefalke er dog et ganske vidt begreb, idet der findes mere end 20 underarter fordelt over det meste af verden. De største eksemplarer findes i Storbritannien, nordlige Europa, USA og Sibirien samt i de arktiske områder. 

Vandrefalken er ynglemoden, når den er 2 år gammel, og får normalt 3-4 æg med en vægt på 45 gram/stk. Rugetiden strækker sig over 28-33 dage, hvor begge forældre deltager.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments