Vals ved Østerklit i Tversted

En danseeftermiddag i det grønne tæt ved hav og klit ved møllegården Østerklit i Tversted Klitplantage.

17

Gårdspladsen foran møllegården Østerklit danner også i år rammen om et dansearrangement. Østerklit er en gammel parallelgård, hvoraf kun laden står tilbage med Danmarks sidste stokmølle og stråstag.

Møllen er lige blevet restaureret og indviet på ny, og hvis vinden blæser, kan det jo være, at møllelauget kommer og sætter gang i vingerne. Dansepladsen er som sagt gårdspladsen, hvorfra der er en skøn udsigt over havet.

Musikken leveres af Børge Eriksen og Finn Hedegård, der blandt andet spiller svensk harmonikamusik, og sædvanen tro spiller også Kielgasterne op med spillemandsmusik fra Hirtshals kanten efter Otto Pleth/Aksel Ladefoged, I.P. Nielsen, Kræn Ejstrup og P.O. Kiel.

Skov og naturstyrelsen fik for nogle år siden lavet bænke og borde til blandt andet vals ved Østerklit arrangementerne, men disse er desværre blevet stjålet, så det er en god idé at med bringe tæppe eller andet til at sidde på.

Man kan ikke køre i bil hen til stedet, men fra parkeringspladsen ved Tverstedsøerne er der en dejlig gåtur på 800 meter ad en afmærket sti til Østerklit.

Husk tøj der passer til det lunefulde danske sommervejr.

Arrangementet er gratis og medbring selv kaffe og kage.

Arrangøren er Skov og naturstyrelsen og Kielgasterne.

Det sker søndag den 2. august fra kl. 13.30 til 16.00.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments