Valgmøde for unge på VUC & HF

Et af de sidste valgmøder inden afslutningsdebatten, som Skaga FM sender sammen med HAS direkte fra byrådssalen i Hjørring, var arrangeret af VUC & HF Hjørring.

104

Deltagerne i panelet ved mandagens valgmøde på VUC & HF Hjørring var Malene Aagaard (C), Thomas Klimek (A), Lone Olsen (V) Jimmi Kruse Sørensen (SF), Per Hyldig (DF) og Mette Arleth (Å).

Panelet havde på forhånd fået følgende spørgsmål:

  • Hvilke uddannelser er afgørende for unge og voksnes muligheder for uddannelse i Vendsyssel?
  • Hvad kan Hjørring Kommune gøre for, at flere unge og voksne kommer i uddannelse og beskæftigelse?

Men inden de fik lov at kaste sig ud i en præsentationsrunde og besvarelse af spørgsmålene, blev de varmet op med flg. Spørgsmål:”Er du til en Big Mac eller en Whopper?” Selvfølgelig med baggrund i den Burger King, der er på vej til byen.

Selvom de fleste paneldeltagere havde haft lidt svært ved at forstå første spørgsmål, lykkedes det dem dog efter en kort præsentationsrunde af dem hver især at give gode bud på, hvilke uddannelser, der var afgørende. Alle som en var de inde også på den tidlige indsats. De mente alle, der var behov for, man blev bedre til at gribe de udsatte elever i tide, så man kunne forebygge i stedet for at brandslukke, som bl.a. Lone Olsen (V) var inde på.

Efter, der var afgivet svar på de tilsendte spørgsmål, var eleverne flittige til at stille spørgsmål- Thomas Klimek (A), der underviser på VUC, var den, der fik stillet flest spørgsmål. Men det afholdt på ingen måde de øvrige deltagere i at komme også at komme med svar.

Mange spørgsmål gik på, hvad kandidaterne ville gøre for udsatte elever – det være sig både med familiære problemer såvel som egne psykiske udfordringer.

Derudover kom debatten som så mange gange før ind på infrastrukturen. Det er klart, det fylder meget hos de unge. Hvis de skal blive boende i yderområderne, hvordan skal det så være muligt at komme til og fra uddannelse og til og fra bylivet i weekenden.

Fornuftigt nok blev der også spurgt ind til, hvordan de forskellige partier ville finansiere de initiativer, de alle snakkede om. Især forbedringer på børne- og ungeområdet samt ældreområdet. Per Hyldig (DF) nævnte udligningsreformen. Lone Olsen (V) og Malene Aagaard (C) var inde på omprioritering og afbureaukratisering. De øvrige partier hælder til en skattestigning, hvilket der absolut ikke var flertal for blandt eleverne.

– Debatten foregik i god ro og orden. Tak til VUC & HF for et godt vælgermøde på Femhøje, lyder det afslutningsvis fra referenten Lone Olsen, der stiller op for Venstre.

Foto: Hanne Hvidegaard.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments