Valgkampen indtager Naturmødet

Valgdatoen har muliggjort, at partilederne kommer omkring Naturmødet 2019 i Hirtshals.

330

Natur og klimapolitik bliver igen og igen kåret som det vigtigste emne blandt vælgerne.

Naturmødet er naturligvis hjemmebanen for denne livsvigtige diskussion. Derfor møder politikerne også op til kamp.

Det betyder endvidere, at vi alle får muligheden for at udspørge partilederne om deres politik, når de stiller op til partilederrunde på Thunderdome torsdag på Naturmødet.

Her står også ungepanelet klar til at stille de kritiske spørgsmål. Det er jo deres fremtid, det hele handler om.

Partilederne er derfor klar til Naturmødet. Du kan oven i købet være med til at bestemme, hvad de skal diskutere. På Naturmødets facebook-side indsamler tovholderne ønsker indenfor naturområdet.

Har du et natur-ønske til den næste regering? Så kig forbi opslaget øverst på siden og skriv en kommentar med dit ønske.

Husk at argumentere for, hvorfor netop den sag er vigtig. Så er dit ønske måske ét af de fem, som partilederne kommer til at diskutere.

Link til siden på Facebook: Naturmødet 2019

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments