Vagtgående maskinmester søges hos Fjord Line

Spændende og udfordrende arbejde på søen som 2. maskinmester/vagtgående maskinmester.

322
Foto: Mogens Bressay.
Ansøgningsfrist: 06-04-2018
Tip en ven
Primære arbejdsopgaver:  
  • Drift og vedligehold af skib og tekniske installationer ombord
  • Tilsyn, drift overvågning og driftsoptimering
  • Udføre vedligeholdelses opgaver iht. skibets PMS
  • Påse at gældende sikkerhedsforskrifter og miljøledelsessystem overholdes
  • Indgå i døgnbemandet maskinrumsvagt
  • Fungere som afløser for elektriker
Din faglige profil: 
  • Fuldt uddannet maskinmester
  • Certifikat STCW-regl. III/2 er en fordel
  • Gyldige passagerskibscertifikater – en fordel, men ikke et krav
  • Erfaring som søfarende maskinmester
  • Gyldigt sundhedsbevis
  • Det er en stor fordel, hvis du er uddannet elektriker eller har el-teknisk erfaring
  • Det er en fordel, hvis du har gyldigt passagerskibsbevis (§5 krisestyring, §6 stabilitetskursus/passagersikkerhed og §7 tilrettelæggelse af øvelser)
Din personlige profil:  
  • Selvstændig
  • Forandringsparat
  • Overblik
  • Systematisk
  • Fleksibel
  • Gode samarbejdsevner
  • Energisk
  • Omhyggelig
  • Ansvarlig
Vi tilbyder:  
  • Mulighed for at tiltræde hurtigst muligt
  • Ordnede forhold i et fremgangsrigt rederi
  • Godt arbejdsklima med gode kollegaer
  • Arbejdsplads med stor mulighed personlig udvikling
  • Løn iht. overenskomst mellem Fjord Line og Maskinmestrenes Forening
  • Tidsbegrænset ansættelse frem til september med chance for fastansættelse efterfølgende.
Hvis du kan se dig selv i denne stilling, så skynd dig at søge stillingen – vi forbeholder os retten til at fjerne opslaget før tid, hvis vi finder den rette kandidat inden.
For at komme i betragtning til stillingen SKAL ansøgningen sendes via hjemmesiden. 
Hvis du har nogle spørgsmål til rekrutteringsprocessen, så er du velkommen til at kontakte HR-partner David Rasmussen ved at sende en mail til [email protected].
Lederne ombord vil stå for udvælgelse af kandidaterne.
Rederiet Fjord Line 
Hvert år flytter Fjord Line millioner af mennesker af søvejen på tværs af Skandinavien foruden fragt af arbejdskøretøjer og gods. En mission der bliver styret fra hovedkontoret i Egersund i Norge, foruden flere kontorer i Norge samt i Danmark, Sverige, Tyskland, Holland, Polen og Litauen.  
 
Vores mission hedder “Moving People”, og denne mission bliver udført via vores ruter fra Hirtshals mod Langesund og Stavanger-Bergen. I sommerhalvåret bliver vores hurtigfærge sat ind på ruten mellem Hirtshals og Kristiansand, så du kan opleve den hurtigste rute mellem Norge og Danmark på blot 2 timer og 15 minutter. Herudover forbinder vi også Norge og Sverige af søvejen med 4 daglige afgange mellem Sandefjord og Strömstad. 
 
Prisvindende færger passer på miljøet 
Overfarterne mellem Bergen, Stavanger, Hirtshals og Langesund varetages af Fjord Lines præmierede skibe MS Stavangerfjord fra 2013 og MS Bergensfjord fra 2014. De to skibe er verdens første, største og mest miljørigtige af deres slags, da de udelukkende anvender flydende naturgas som drivmiddel. Med overgangen til flydende naturgas har Fjord Line således opnået enestående miljøgevinster, heriblandt 92% reduktion af NOx-udledning, 100% reduktion i udledning af svovl og 98% reduktion af partikler 
 
Meget mere end blot færgeoverfart 
Som et af verdens mest moderne rederier er Fjord Line meget mere end blot transport fra A til B: Selskabet tilbyder en bred vifte af oplevelser både til vands og til lands, fra hyggelige cruiseoverfarter over komplette pakkerejser i Skandinavien. 
I tilgift arbejder vores medarbejdere hårdt på at give både gæster, samarbejdspartnere og kollegaer en fantastisk service – en service der skal få gæster til at komme igen og gøre hver ny arbejdsdag til en god dag. 
 
Parat til fremtidens færgefart 
I 2020 indsættes en nybygget katamaran på ruten Hirtshals-Kristiansand og herved fordobles kapaciteten. Den nye katamaran bygges naturligvis – som altid i Fjord Line – med øje for både miljørigtig drift og optimeret passagerkomfort i lyse og luftige omgivelser i skandinavisk design.  

Foto: Mogens Bressay.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments