TIP Trailer Services er i fuld gang med at øge vores aktiviteter i Danmark og derfor har vi rygende travlt på vores værksteder. Vi søger derfor en dedikeret Reefer-værkfører der kan sikre forsat succes på vores værksted i Hirtshals og i forhold til de udkørende Reefer MSU’er via andre danske afdelinger.
TIP Trailer Service er en af Europas førende virksomheder indenfor trailer leasing og service. Vi udbyder trailer leasing, leje, vedligeholdelse og andre værdiskabende løsninger til transport og logistik kunder i hele Europa. Vi er specialiseret i leasing og udlejning af trailere, tankvogne og andet udstyr.
TIP ejer og administrerer ca. 70.000 enheder, og har dermed en af de største og mest alsidige flåder i Europa.
Stillingen
Som kommende reefer-værkfører bliver du en del af en virksomhed i vækst og du vil med dine ledelsesmæssige kompetencer og erfaring, være med til at forme virksomheden, arbejdsprocesserne og din egen hverdag. Hirtshals-værkstedet fungerer som hovedkvarter for Reefer-services og reservedele til køletrailere i Skandinavien. Dette forretningsområde skal ekspanderes yderligere, som en del af TIP’s udviklingsstrategi.
Du bliver ansvarlig for Reefer-afdelingen i Danmark, samt dets personale bestående af p.t. 5 mekanikere fordelt i Hirtshals, Taulov og Padborg.
Dine ansvarsområder som reefer værkfører bliver bl.a. følgende:
Sikre at mekanikerne udfører køleservice og reparationer i henhold til gældende lovgivning og kundeønsker
Planlægning af arbejdsopgaver
Behandling af garantisager
Tilbudsgivning på skader og service
Fakturering af arbejdskort for udført arbejde
Sikring af, at mekanikere altid er opdaterede med den nyeste viden, kurser m.m.
Det er en stilling, hvor størstedelen af din dagligdag foregår på værkførerkontoret sammen med værkføreren for værkstedet og hans assistent. Du vil referere til Nordic Product Manager, Reefer Service, men vil i dagligdagen også skulle koordinere med værkstedschefen i Hirtshals.
Din profil
Vi søger en Reefer-værkfører med administrativ og køleteknisk erfaring.
Du bliver motiveret af at strukturere, organisere og udvikle arbejdsprocesser og medarbejdere. Du fremstår professionel, ordentlig og bestemt, men har en god menneskelig intuition. Du kan tale med alle typer mennesker og tilpasse din kommunikation, således du kan kommunikere på et individuelt plan.
Du formår at involvere dine medarbejdere i de forandringsprocesser der igangsættes, hvormed du får alle med ombord. Du er i stand til målrettet at gennemføre opgaver indenfor for hele dit forretningsområde – både det strukturelle, økonomiske og kommercielle felt.
Du er omstillingsparat, løsnings- og handlingsorienteret og er grundig i din arbejdstilgang. Som værkfører er du et godt forbillede for dine omgivelser.
Derudover forventes det at du:
Kan tale, skrive og forstå dansk og engelsk.
Har praktisk erfaring med ledelse af teams.
Erfaring med Navision vil være en fordel.
Der kan forekomme skiftende arbejdstider indenfor tidsrummet. Man-Fredag 6:00-18:00.
Lokation
Stillingen er placeret på vores lokation i Hirtshals. Enkelte rejsedage vil forekomme.
Interesseret?
Kan du se dig selv arbejde hos TIP Trailer Services – Så håber vi at høre fra dig.
Vi udbetaler løn efter kvalifikationer og vi har ligeledes sundhedsforsikring samt pensionsordning inkluderet i lønpakken.
Er du interesseret i denne stilling, bedes du sende uploade din ansøgning samt CV her på siden.
Har du nogle spørgsmål til stillingen kan du kontakte Værkstedschef, Peter Jørgensen på telefon 2810 8399 eller Nordic Product Manager, Reefer Service, Jens Egeskov på 2893 7500.
Vi holder samtaler løbende – så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
For yderligere information, besøg venligst vores hjemmeside – www.tipeurope.dk.
Søg jobbet online
Kilde: Jobindex.dk.