Flemming Horsfeldt fokuserer på værdier ved Privatskolen

Flemming Horsfeldt fra Horne fokuserer på værdier i sit arbejde som leder af Privatskolen i Frederikshavn.

450
Flemming Horsfeldt fra Horne er leder på Privatskolen i Frederikshavn.

Hvad betyder det at komme på Privatskolen i Frederikshavn? Hvordan kan den opleves anderledes end den offentlige skole? Skolen balancerer mellem at holde fast i sine traditioner, kultur og værdier og samtidig skabe fornyelse.

Privatskolen i Frederikshavn har i dette skoleår søsat et nyt holdningsarbejde for eleverne i 7., 8. og 9. klasse.

– Det hedder MOT. Det er norsk og betyder MOD på dansk. MOT´s mål er at bidrage til at skabe robuste og trygge ungdomsmiljøer. I MOT-undervisningen træner vi de unge til at blive bevidste om værdien i at træffe egne valg, tage vare på hinanden og sig selv og vise mod, forklarer skoleleder Flemming Horsfeldt.

MOT blev grundlagt i Norge i 1997 af topidrætsudøvere. De tre værdier, MOT bygger på, er: MOD til at leve. MOD til at vise omsorg. MOD til at se nej.

At GØRE SIG UMAGE med sit faglige arbejde er vigtigt for Privatskolen i Frederikshavn. Samtidig er ORDENTLIGHED i hverdagen også en værdi, som Privatskolen i Frederikshavn lægger stor vægt på.

– Vi ønsker en hverdag, hvor vi står på tæer for at skabe en god skolehverdag for både børn, unge og ansatte. Derfor arbejder vi på, at vores værdier kommer på den indvendige side af huden og ikke blot som udvendige værdier, vi kan smykke os med i festtaler. I både 8. og 10. gennemfører vi i øvrigt ryste-sammen-tur og lejrskole, oplyser Flemming Horsfeldt.

Der er stadig enkelte ledige pladser i 8. eller 10. klasse.

– Har du MOD til at høre mere om vores muligheder, vil vi gøre os UMAGE for at give dig og dine forældre et klart billede af, hvad du har i udsigt i enten vores 8. eller 10. klasse. Derfor vil vi gerne invitere jer til et møde, hvor vi vil se frem til at byde jer ORDENTLIGT velkommen på Privatskolen i Frederikshavn, siger Flemming Horsfeldt.

Kilde: Kanal Frederikshavn.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments