
Panelet ved fredagens vælgermøde på Center for Kompetence Udvikling overraskede med guitarspil og en sang, som fortalte lidt om hvert parti, der var repræsenteret, og hvad de hver især vil kæmpe for.
Et stort og engageret publikum på CKU havde forberedt mange og gode spørgsmål til paneldeltagerne. Der blev helt konkret spurgt ind til, hvad der vil være en rimelig pris for en ungdomsbolig? Om paneldeltagerne mener, at størrelsen på kontanthjælpen er rimelig Om de synes, det er rimeligt, at der kan ske fejl i en hjemmehjælpers arbejde.
Ligeledes var det konkret ønske, at der kunne etableres kontingentfri fritidstilbud til målgruppen, som inkluderer personale, et ungdomshus for dem over 25 år, der har særlige behov. De spørgelystne tilhørere sørgede for at få svaret på så mange spørgsmål som muligt, og de havde også en reel interesse vedrørende ældreområdet, og kom ligeledes med spørgsmål vedrørende andet end det, der relaterede til deres egen situation.
Et spørgsmål gik rent faktisk på, om ikke hjemmehjælperne havde for lidt tid ved borgerne? Og til dette kunne flere af paneldeltagerne kun samtykke og udtrykte tydeligt, at det var noget de, ville kæmpe for at få ændret.
Frem mod kommunalvalget den 21. november vil vi på den lokale webavis slippe debatten fri og sætte fokus på den lokalpolitik og de politikere, som har indflydelse på livets gang i Hjørring Kommune.
Foto: Hanne Hvidegaard.
Referat: Lisa Pedersen.

























































