Utrygge Nordjyder: Sanne
fra Tårs er blevet bange

To gange er Sanne Albrektsen kommet hjem til et hus, hvor både vinduer og døre var brækket op.

729

Sanne Albrektsen fra Tårs er en af mange utrygge nordjyder. Trygheden blandt nordjyderne er faldet det seneste år, mens Nordjyllands Politi har lukket flere lokalstationer. Det mærker man især i yderområderne.

To gange er Sanne Albrektsen kommet hjem til et hus, hvor både vinduer og døre var brækket op, og hvor flere af familiens ejendele var blevet stjålet.

– Det er ubehageligt. Og vi er ikke de eneste. Naboen har haft indbrud tre gange, siger Sanne Albrektsen til TV2 Nord.

De seneste år har Vendsyssel været hårdt ramt af indbrudsbølger, og det har skabt utryghed blandt vendelboerne. For Sanne Albrektsen er det blevet så slemt, at hun ikke længere tør være alene hjemme.

– Jeg har taget det rigtigt hårdt, for jeg er bange for at de kommer igen. Nu er det et år siden, vi sidst har haft indbrud, og jeg har ikke været alene hjemme siden. Og når hunden skal ud om aftenen, så åbner jeg ikke terrassedøren, fordi jeg er bange for, at der står en ude i haven, siger Sanne Albrektsen.

Kilde og foto: TV2 Nord, som har et fint indslag om voksende utryghed

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments