Utraditionelt tiltag i Nordjyske Bank

Sommerens hedebølge og et godt halvårsregnskab har sandsynligvis tilskyndet banken til at sende alle aktionærerne til Det Blå Ishus i Tversted.

22

Vi brænder for vores aktionærer, lyder et af flere hotte slogans for Nordjyske Bank. Det lokale pengeinstitut har som bekendt også en tændt fakkel som logo.

Derfor virker det som et noget utraditionelt, men på den anden side også oplagt tiltag, når banken oven på et godt halvårsresultat og en sommer med hedebølge inviterer alle aktionærer på gammeldags isvafler ved Det Blå Ishus i Tversted,

Aktonærerne skal bare møde frem med hele husstanden og en fremsendt talon, hvorefter den hjemmeboende familie som antydet får en isvaffel med hele 3 kugler, guf og syltetøj.

Tilbuddet gælder til og med den 1. oktober 2014, men der forlyder ikke noget om, hvorvidt det så også gælder alle andre, der nu skynder sig at blive aktionærer i Nordjyske Bank.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments