Uskønt og uafgjort

Puha. Det var godt nok ikke nogen særlig skøn kamp, Vendsyssel FF lørdag spillede. Og det samme kan man egentlig sige om dagens modstander Næstved.

208
Foto: Arkiv.

Vendsyssel FF skulle forsøge at komme tilbage på sejrssporet, mens Næstved også skulle revanchere sig for et nederlag mod Fremad Amager sidst.

Kampen startede en kende hektisk. Der var mange dueller midt på banen, lange bolde frem og tilbage mellem de to banehalvdele og mange fejlafleveringer. Især hjemmeholdet forsøgte sig med de lange bolde ned bag vores bagkæde, men det havde de på ingen måde held med i kampen første 45 minutter. Alt blev afvist af Søren Henriksen og Jakob Hjorth, og så skulle Næstved i stedet forsøge at spille sig til chancer.

Det lykkedes de også fint med – altså, modstanderne fik da afslutninger der talte i regnskabet, men ikke noget, der gav Peter Friis i målet de store anledninger til bekymring.

Det kunne Bradford Jamieson IV havde givet Jacob Prytz Larsen i Næstved-målet efter ni minutters spil. Bolden dumpede ned for fødderne af ham efter et hjørnespark, men amerikaneren fik ikke ordentligt ram på bolden, og i stedet for i kassen, røg den ved siden af. Jamieson IV havde også en stor chance efter 18 minutter og var vendelboernes farligste mand i kampens første 45 minutter.

Som halvlegen skred frem fik Næstved BK mere og mere overtag i kampen. De spillede bolden fint rundt og tilspillede sig de førnævnte chancer, men de fik ikke bolden i kassen.

Det var vendelboernes anfører Søren Henriksen lige ved kort før pausen. En perfekt bold fra Ali Messaoud ude fra venstre side blev sendt lige ind i pandebrasken på Henriksen. Men en Næstved-spiller generede så meget i afslutningsøjeblikket, at Henriksen ikke fik dirigeret bolden i nettet.

Og dermed sluttede første halvleg som kampen startede – 0-0.

Det blev der ikke ændret meget på efter kampen – og kampbilledet var mere eller mindre det samme. Næstved Boldklub var mest på bolden, fik et par chancer der ikke rigtig truede Peter Friis i målet, mens vendelboerne også kom frem til tilsvarende – altså muligheder, der aldrig for alvor fik sat Jacob Prytz Larsen på prøve.

Og det er frustrerende. Vendsyssel FF havde flere gode momenter i spillet – men hver gang de nærmede sig hjemmeholdets mål, forsvandt effektiviteten. Så de blev desværre aldrig rigtig farlige.

Så alt i alt var det ikke den mest underholdende kamp, der også endte som den startede. Nemlig med 0-0 på måltavlen.

Matchfacts, NordicBet Ligaen, 24. runde

Næstved BK – Vendsyssel FF 0-0 (0-0)

Advarsler: 45+1. min Aleksa Todorovic (NBK), 57. min Andreas Heimer (NBK), 77. min Søren Henriksen, 79. min Alexander Schmitt (NBK), 84. Mathias Kisum (NBK), 90. min Jelle van der Heyden

Startopstilling, Næstved BK (4-2-3-1): Jacob Prytz Larsen – Aleksa Todorovic (70. Stefan Vico), Christian Enemark, Joel Felix, Marcus Mlynikowski – Andreas Heimer, Luis Fernando (42. Oliver Haurits) – Lucas Surek (70. Ahmed Hassan), Alexander Schmitt, Mathias Kisum – Dennis Blaser (80. Victor Jatobá)

Startopstilling, Vendsyssel FF (4-4-1-1): Peter Friis Jensen – Tobias Damsgaard, Jakob Hjorth (82. Andreas Kaltoft), Søren Henriksen, Jeppe Svenningsen – Tiémoko Konaté, Mikkel Basse, Morten Knudsen (89. Jelle van der Heyden), Wessam Abou Ali (66. Christoffer Boateng) – Ali Messaoud – Bradford Jamieson IV (66. Emmanuel Ogude)

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments