Unterstand Siegfried dukker frem ved Feriecenter Fyrklit

Unterstand Siegfried er en lille beskyttelsesbunker, hvis opdukken vækker glæde hos Bunkergruppen Hirtshals.

463

Mens der arbejdes med store maskiner i området foran Feriecenter Fyrklit, er der blevet slået hyben og ryddet buskadser, hvilket har betydet, at en tysk beskyttelsesbunker af typen ‘Unterstand Siegfried” er kommet til overfladen, hvilket glæder folkene hos Bunkergruppen Hirtshals.

– Det er en bunker, som Bunkergruppen Hirtshals ifølge de tyske byggeforeskrifter godt vidste var færdigbygget, men vi aldrig har kunne finde på grund af den voldsomme klitbevoksning. Bunkeren er støbt i efteråret 1943, og i alt er der støbt 8 stk. af disse små beskyttelsesbunkere på 10. batteri, fortæller Flemming Hammer.

– Nu er den dukket op, og vi kan nu endelig få den gps-registreret og få den officielt indrulleret i Bunkermuseet, slutter Flemming Hammer.

Fakta

Den lille beskyttelses-bunker fungerede i tilfælde af angreb, som et sted hvor mandskabet kunne søge beskyttelse imod bombardement og beskydning.

Væggene og loftet var en meter tykke, og den var indrettet sådan, at der langs de to vægge kunne sidde tre mand, altså ialt 6 mand.

En beskyttelsesbunker som denne blev kaldt ”Siegfried” og navnet stammer fra den tyske feldwebel/sergent, som opfandt denne type bunker.

Der er brugt 35 M³ beton og 850 kilo armeringsjern til at bygge bunkeren og ialt er der støbt 81 af denne type bunkere i Danmark.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments