Unikt modeshow hos Uniq

Det var traditionen tro Matas og Krøltoppen, der deltog i modeshowet hos Uniq.

558

Endnu en gang var billetterne revet væk til modeshowet hos Uniq på Nørregade i Hirtshals.

Inden showet var modellerne blevet stylet hos Krøltoppen, som også denne gang viste stor kreativitet i deres hårsætning på modellerne. Matas havde engageret makeupartist Anne Kirkedal, som sammen med Louise fra Matas sminkede de fire modeller. Showets smukke blomster var til gengæld leveret af Pernille fra Mimosa Blomster – Vinkrogen Hirtshals.

Anne Kirkedal fortalte, at man som noget nyt torsdag aften havde fokus på kunstige øjenvipper, så alle modeller havde disse på. Showet begyndte klokken 19.00, hvor modellerne viste de mange flotte tøjsæt. Tøjet kom fra mange kendte mærker som Isay, Culture, Freequent og Danwear. Modellerne viste de forskellige sæt, mens Sussie fra Uniq fortløbende fortalte om, hvor tøjet kom fra.

Efter showet skulle der handles, og stemningen var helt i top. Publikum kunne nu nyde en lækker osteanretning, boblevand og chips samtidig med, at man kunne shoppe igennem både hos Uniq og Matas, hvor man begge steder fik 20 procent på sin handel. Ud over det fik alle de deltagende også udleveret super flotte goodiebags både fra Matas og Uniq.

Flere af de deltagende var ligeledes så heldige at vinde præmier fra Uniq eller Matas.
Som altid et super fint og meget hyggeligt arrangement.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments