Ungegarantien rulles nu ud for fuld skrue i Hjørring Kommune

Lærerne i hele Hjørring Kommune er blevet forpligtede på hele vejen igennem skoleforløbet at hjælpe eleverne med at have fokus på den positive destination i Ungegarantien.

345
Headspacecenteret og Ungegarantien på Amtmandstoften 2 i Hjørring. Foto (arkiv): Kurt Prentow.

Hjørring Byråd har forlængst besluttet, at alle unge skal have en såkaldt positiv destination, som såmænd i al sin enkelhed bare betyder, at den enkelte unge opnår en drøm om sit gode liv.

Det betyder desuden, at de unge får viden om, hvilke næste skridt, de skal tage for at bringe dem på rette vej i forhold til job og uddannelse. Derfor er der sat mål for udviklingen af den enkelte unges Udsyn, Indsigt og Kompetencer i Ungegarantien.

Der indføres derfor også obligatorisk erhvervspraktik for alle elever i 9. klasse fra skoleåret 2020/21. Praktikkoordinatoren i det enkelte skoledistrikt hjælper i den forbindelse med etablering af relevante erhvervspraktikker.

Virksomhederne er en nøgleaktør i Ungegarantien

Ungegarantien forbinder virksomheder med undervisere og elever i grundskolen samt ungdoms- og erhvervsuddannelser.

Masser af lokale virksomheder bakker allerede op om Ungegarantien i Hjørring Kommune. Foto: Arkiv.

Virksomhederne indgår i individuelt aftalte samarbejder om virksomhedsnær undervisning, erhvervspraktik og lærepladser samt introjobs og særlige praktikforløb.

Den unge med særlige behov kan alene opnå sin positive destination, når alle aktører omkring den unge arbejder helhedsorienteret hen mod dette mål.

Unge med behov for støtte fra flere instanser kan få tilknyttet en Ungeguide, som følger og guider den unge i overgangene til uddannelse og beskæftigelse.

De kommunalt ansatte arbejder sammen med familie og sociale netværk samt frivillige organisationer for at sikre helhed og sammenhæng i indsatsen til den enkelte unge.

Uddannelses- og erhvervsvejlederne understøtter, at den unge opnår valgkompetence i forhold til uddannelsesog jobmuligheder i “mit gode liv”.

Vejlederne har fokus på de unges bevidsthed om sig selv, om egen positiv destination og om uddannelses- og jobmuligheder.

Alle unge tilbydes muligheden for individuel uddannelses- og erhvervsvejledning – fra 7. klassetrin i grundskolen og til den unge fylder 30 år.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments