Ungdomstrænere søges til håndboldafdelingen hos Tornby IF

Håndboldafdelingen efterlyser engagerede ungdomstrænere og holdledere til sæsonen 2018/2019 hos Tornby IF.

156
Foto: Arkiv.

Tornbys dynamiske og succesrige håndboldafdeling søger ungdomstrænere og holdledere til sæsonen 2018/2019.

– Vi har en forventning om at få hold i næsten alle rækker og på alle niveauer. Tornby er en klub, der har fået knækket kurven, og med over 200 aktive medlemmer har vi selvsagt brug for mange trænere. Vi bakker op om deres trænere og tilskynder, at man deltager i kurser og er interesseret i egen og spillernes individuelle udvikling, fortæller Henning Sigsgaard fra TIF.

Så vil du gerne være en del af klubben og trænerteamet samt have fornøjelsen af at træne nogle af de dejlige håndboldglade børn, så kontakt formand Allan Jellesen på 20 47 73 06 eller næstformand Birgitte Mikkelsen på 20 87 99 00.

Husk: Weekendens håndboldkampe hos TIF i Tornby Hallen

Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments