Undervisningspligtens 200 års jubilæum fejres i Bindslev

Elever landet over har i denne tid fokus på folkeskolens historie, hvilket i særdeleshed også gør sig gældende i Bindslev.

23

I anledning af 200 års jubilæet for undervisningspligtens indførelse er der på Bindslev Skole i disse dage fuld skrue på en emneuge med fokus på folkeskolens historie.

Mandag, tirsdag og onsdag er der blandt andet gamle salmer og sange samt fadervor og folkeskolens historie på skemaet. Ligesom eleverne roterer mellem forskellige værksteder og kommer på en cykeltur rundt til lokalområdets mange gamle skoler. Endelig er der også hver dag en halv time med gamle lege.

Torsdag skal der fokus på visioner for fremtidens skole, hvorefter der fredag er motionsdag før kartoffelferien, som efterårsferien tidligere blev kaldt.

Det hører med til den lokale historie, at Bindslev Skole i dag er blevet til et undervisningssted underlagt Sindal Skole, som er det største skoledistrikt i Hjørring Kommune.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments