Af folkeskoleloven fremgår det, at godkendelse til at konvertere understøttende undervisning »som udgangspunkt« gives af kommunalbestyrelsen, skriver Politiken Skoleliv.
Der står imidlertid også, at byrådet kan vælge at uddelegere beslutningen til forvaltningen eller til den enkelte skoleleder eller skolebestyrelse, hvilket lige præcis er, hvad byrødderne angiveligt har gjort i Hjørring Kommune.
– Vi var meget uenige om, hvor meget understøttende undervisning man skal konvertere, og om man overhovedet skal konvertere noget, men vi blev enige om at lægge kompetencen ud til skolerne. Det er jo dem, der er tæt på børnene og de enkelte klasser og ved, hvad der virker, siger Mai-Britt Beith (S), som er formand for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget i Hjørring.
– Jeg synes faktisk, at reformens tanke med den understøttende undervisning er utroligt positiv. Men i den verden, jeg oplever p.t,. er behovet for at få flere hænder et lidt tungere lod i vægtskålen end den understøttende undervisning. Men jeg kan godt være i tvivl, om det nødvendigvis er det rigtige på den lange bane, supplerer skoledistriktsleder Michael Harritslev, der selv sidder i Hjørring Byråd for Socialdemokratiet.
– Værdien af tolærertimer betyder meget, men det betyder også meget, at man ikke har eleverne på det tidspunkt, hvor de er meget trætte på grund af en lang skoledag. Så det er summen af tingene. Men hvis skoledagen kun bliver kortere, har man kun fået en lille del af effekten, lyder det fra Lars Busk, som er mangeårig formand for Lærerkreds Nord.
At paragraffen skulle være blevet brugt mere, end loven giver reel mulighed for, hvilket er blevet påpeget af undervisningsminister Merete Riisager fra Liberal Alliance, afvises desuden af både Mai-Britt Beith og Michael Harritslev.
Læs hele artiklen her: Regeringen vil pille ved § 16b
Kilde: Politiken Skoleliv
