Lørdag var der håndboldstævne for de mindste hos HH80 i Hirtshals Idrætscenter. I U6 kom de fra Ø. Vrå, SHI, Astrup/Sønderskov, Lundergård, Sindal og Hjørring. I U8 var der gæster fra SHI og Sindal.
– Vi havde to hold U6 mix med. Det ene hold vandt en kamp, tabte en og spillede en uafgjort. Det andet hold vandt en og tabte to, fortæller Charlotte Bo Hald, som er træner i HH80.
I U8 havde den lokale håndboldklub et drengehold og et pigehold med. Drengeholdet spillede en uafgjort og tabte en kamp. Pigeholdet vandt begge deres kampe. På det alderstrin er det dog glæden ved spillet, der er i højsædet.
Derfor har klubben også takket Camilla Steffensen, Nina Jacobsen, Emilia Topholt Sørensen og Thea Dahlberg for at have været henholdsvis dommere og vejledere ved lørdagens stævne i Hirtshals Idrætscenter.