Ulykken ved rundkørslen med fotos fra TV2/Nord

Webavisen var ganske vist hurtigt ude på Facebook med historien om ulykken i rundkørslen ved Horne, men den fortjener at blive fortalt her med citater fra og fotos af Per Frank Paulsen fra TV2/Nord.

18

Selv om vi var hurtigt ude med historien på Facebook, fortjener den her at blive uddybet med oplysninger fra og fotos af Per Frank Paulsen fra TV2/Nord.

Som fortalt på FlaskePosten på Facebook allerede umiddelbart efter ulykken kørte en bulgarsk chauffør nemlig sin lastbil så hårdt op over den nyligt renoverede otte meter høje jordvold i rundkørslen, at lastbilen væltede om på siden og fik revet blandt andet brændstoftanken løs.

Chaufføren blev ifølge de nye oplysninger hos TV2/Nord fastklemt ved uheldet og blev efterfølgende kørt til skadestuen. Chaufføren slap angiveligt med skrammer, men han har fået udtaget en blodprøve, der skal afgøre, om han kørte i påvirket tilstand.

Nu foreligger der en del oprydningsarbejde på stedet, men trafikken er i hvert fald ikke påvirket af ulykken længere. Til gengæld skal myndighederne nok i tænkeboks.

Midterrabatten i rundkørslen ved afkørsel 1 på Hirtshalsmotorvejen ved Horne er nemlig flere gange blevet lavet om efter alvorlige ulykker. Måske bare ikke godt nok.

Fotos: Per Frank Paulsen

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments