Nu bliver det uhyggeligt at handle i Sindal

Fredag aften den 27. oktober er der lagt op til en rigtig uhyggelig halloween hos REMA 1000 og HØJ DATA i Sindal

171

Normalt gør butikker alt hvad de kan for at det skal være hyggeligt for hele familien at handle ind. Men fredag aften d. 27. oktober har REMA 1000 og HØJ DATA i Sindal tænkt sig at gøre det til en rigtig uhyggelig oplevelse at besøge butikkerne.

– Vi har gjort klar til den helt store halloween aften. Vi har en gyde mellem vore 2 butikker og den har vi fyldt op med alle mulige uhyggelige figurer som f.eks. zombier, hekse, skeletter og vampyrer. Et par medarbejdere er også klædt ud, så man kan møde nogle ret ”levende” monstre. Her kan børnene så gå på opdagelse enten alene eller sammen med deres forældre, siger Rasmus Voss fra REMA 1000.

– Men det hele er ikke bare uhygge. Vi serverer gratis vafler med syltetøj til både børn og voksne. Og børnene får også en pose med bl.a. skumfiduser de kan riste over de opstillede bål, fortæller indehaveren af HØJ DATA  Tommy Høj.

– Jeg tror vi får en fantastisk aften, siger Rasmus Voss. Vi gik nærmest amok da vi stod med kataloget over monstre vi kunne bestille hjem, så der bliver virkelig noget at se på. Ja og vi har også lavet en skattejagt for børnene hvor de skal følge nogle ”usynlige fodspor” slutter Tommy Høj.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments