Der røg ikke så få kartofler i svinget, da en lastbil fredag skulle igennem rundkørslen nedenfor Horne ved Hirtshalsmotorvejen.
Lastbilchaufføren havde tilsyneladende ikke fået lukket bagsmækken ordentligt, idet læsset af kartofler trillede ud og lagde sig i et spor langs vejen, skriver TV2 Nord.
Derefter måtte en fejemaskine i gang for at få ryddet op efter den uheldige kartoffel af en chauffør. Hvor stort læsset var, vides ikke i skrivende stund.
Foto Per Frank Poulsen