Uggerby Å Cup 2019 med præmier for over 100.000 kr…

Med udgangspunkt i det gamle elværk i Bindslev afholder Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn i dagene fra den 13. til den 15. september for 16. gang afholder Uggerby Å Cup, hvor der forventes langt over 100 deltagere.

452
Sidste års vinder, Nikolaj Christensen med havørred på 81 cm og 5,8 kg

Der er masser af præmier at dyste om, når lystfiskere fra hele landet sætter hinanden stævne ved Uggerby Å. Alene præmien til den største havørred har en værdi på 20.000 kr. Der bliver også trukket lod blandt de deltagende seniorer om en fiskerejse til en af verdens bedste lakse-elve, nemlig West Range på Island, med 3 dages kombineret ørred- og laksefiskeri. Der er også præmier til alle deltagere til og med 15 år.

Idyl og spænding på samme tid… (foto: Jens Kranen)

Konkurrencen får sit samlingspunkt ved det gamle elværk i Bindslev, hvor der bliver opstillet et stort telt, hvor deltagere og andre interesserede kan købe mad, drikke og ikke mindst deltagerbeviser til konkurrencen. Det er også ved teltet at indvejning af de fangede fisk foregår. Derudover er der også mulighed gratis overnatning i eget telt eller campingvogn ved elværket.

Konkurrencen er åben for alle, og selv om der forventes mange deltagere, så er der god plads til alle. Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn råder nemlig over mere end 50 km fiskevand, hvor der igennem årene er fanget mange store fisk. I 2005 blev der fanget en havørred på 11,7 kg, mens den største fisk, der er fanget i forbindelse med konkurrencen vejede 7,7 kg og var 85,5 cm lang, og blev fanget i 2017.

Så er det med at få støvet grejet af inden den helt store begivenhed ved Uggerby Å (arkivfoto)

For dem der ønsker at sikre sig et deltagerbevis inden konkurrencen starter, kan det ske ved en af konkurrencens hovedsponsorer. JC Grej og Fritid i Sæby, Jagt og Fiskeri i Frederikshavn, Brasholt i Hjørring samt Hirtshals Indkøb. Fra fredag den 13. september kl. 16.30 og helt frem til at indvejningen slutter søndag den 15. september kl. 12, kan man også købe deltagerbevis i teltet ved det gamle elværk. Prisen er 250 kr. for seniorer og 100 kr. for juniorer.
Præmieoverrækkelse finder sted søndag kl. 13.00

Praktisk information:
Der er mere information om arrangementet på foreningens hjemmeside: www.uggerbyaa.dk

Yderligere information:
Ansvarlig for konkurrencen er foreningens næstformand Jørgen Bech, tlf. 4033 7884, jorgenbech@live.dk

Foreningens formand Karsten Jakobsen kan kontaktes på tlf. 4122 5919, karstenjakobsen@post.cybercity.dk

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments