Uggerby å cup 2015

Sportsfiskerforeningen for Hjørring og omegn (SFHO) afholder i dagene 11-13. september, for 12 år i træk, sin store fiskekonkurrence Uggerby å cup, hvor der dystes om at fange den største havørred.

13

Fiskekonkurrencen afholdes, med udgangspunkt ved Bindslev gl. elværk, hvor der kan købes deltagerbevis fra kl 1700. Deltagerbeviset kan også købes fra 15. August, hos foreningens hovedsponsorer JC grej SæbyHirtshals indkøb, Jagt og fiskeri, Frederikshavn og Brasholt, Hjørring.

På pladsen ved Bindslev gammel elværk er der opstillet stort telt, hvor man kan forsyne sig med forskellige drikke og madvarer.

Konkurrencen er åben for alle og man har mulighed for at prøve kræfter, med de store havørreder samt nyde den smukke natur der findes ved Uggerby å.

Der er igennem de sidste år, fanget kæmpe store havørreder, i Uggerby å. I 2005 kan nævnes en fangst af Niels Gårdbo, nemlig en kæmpe havørred på ikke mindre end 11.7 kg. Fisken blev fanget på flue.

Der er præmier for 100.000 kr. hvoraf førstepræmien har en værdi af 20.000 kr. for den største havørred.

Ydermere kan man på deltagerbeviset, vinde en fiskerejse til Island, hvor man kan prøve kræfter med den islandske laks, i en af verdens bedste lakse elve. Rejsen har en værdi af 18.000 kr..

For juniorer til og med 15 år, der deltager i konkurrencen, er der præmier til alle, uanset fangst.

Der fiskes i alt på 10 forskelle arter af fisk i Uggerby å og der er fine præmier på alle arterne.

Foreningen råder i dag over 50 km dejlig natur og fiskevand, så der er rigeligt med fiskevand til alle.

Kom og vær med til nogle fantastiske dage ved Uggerby å, alle er velkommen.

Læs mere på uggerbyaa.dk

Knæk og bræk!

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments