Ugens resultater fra Sindal Billard Klub

Masser af resultater fra den forgangne uge hos den fortsat meget aktive Sindal Billard Klub.

63

Spillerne i 3. division har på udebane spillet mod Aars. Resultatet blev uafgjort 4-4, hvorved holdet mistede et lille skridt i topstriden.

Casper B. Caspersen (16,66) viste tænder fra start. Modstanderen hoppede med på vognen, og således blev opgøret særdeles spændende. I slutfasen blev der gravet dybt i værltøjskassen. Med en kanonserie på 110 point slog han hullet i isen, og herfra styrede han sikkert skuden i havn. Altså en meget flot sejr efter en god indsats.

Michael Fischer (17,81) var rigtig godt med i opgøret fra kampens start. Midtvejs var der stadig close race. Da afgørelsen skulle falde tabte han desværre pusten, og således måtte han sluttelig indkassere et klart nederlag.

Jens Kallehauge (19,41) fandt aldrig melodien. Med god fightervilje holdt han sig dog alligevel inde i opgøret. På opløbssiden havde han stadig kontakt, men på de sidste meter måtte han desværre slippe taget. Altså et beskedent nederlag efter en indsats noget under middel.

Jesper Holmberg (45,45) viste at udbyttet fra træningslejren var meget stort. Med stor koncentration og deraf følgende spilleglæde trillede han ballerne behændigt rundt på bordet. Keglerne faldt lystigt som lygtepæle i en vinterstorm, og rimelig hurtigt kom en mega stor sejr i hus.

Serie 3 hold 1 har på hjemmebane spillet mod Hjallerup 1. Resultatet blev uafgjort 4-4.

Niels Ole Jensen (3,05) var ikke helt skarp, og således kom han hurtigt i den jagende rolle. Han forsøgte af alle midler at indhente det forsømte. Helt tæt på kom han dog ikke, og således måtte han indkassere et lille nederlag.

Thorvald Jørgensen (5,37) leverede en hæderlig indsats. Modstanderen kopierede, og således blev opgøret meget spændende. Efter skiftende føringer undervejs, var der close race helt ind i opløbssvinget. Her lavede han en smart manøvre, og sluttelig kunne han hive en meget smal sejr i land.

Poul Erik Thomsen (10,94) satte sig tungt på opgøret straks fra kampens start. Der var intet modsvar hertil, og således kunne han kontinuerligt udbygge forspringet indgang efter indgang. Den flotte indsats blev da også på mesterlig vis omsat til en mega stor sejr.

Poul H. Pedersen (5,51) leverede en ordinær indsats. Da modstanderen heller ikke gjorde meget væsen af sig blev dysten uhyggelig spændende. Ingen af aktørerne formåede således at trække fra. Frem mod mållinjen var der stadig ingen afgørelse. Da snoren sprængtes manglede der desværre et skridt, så et nederlag med mindst mulig margin blev det trælse resultat.

Old boys hold 2 har på hjemmebane spillet mod Thisted 4. Resultatet blev uafgjort 4-4.

Henning Ejsing (2,52) gjorde det ganske ordinært. Herved blev opgøret særdeles spændende. Dette fakta holdt sig kampen ud. Da målsnoren skulle sprænges fik han akkurat køspidsen foran, og således endte det med en meget heldig sejr.

Frank Pedersen (2,83) havde ikke den sædvanlige fart i køen, og således blev det ret hurtigt meget op ad bakke. Selv om han naturligvis forsøgte at indhente det forsømte, havde han denne gang ikke de nødvendige redskaber hertil. Altså et klart nederlag efter en indsats under middel.

Thorvald Jørgensen (15,63) førte sig rigtig frem på de bonede gulve. Med spil af virkelig høj karat svang han taktstokken. I ren opvisningsstil havde han således hurtigt kampen under kontrol. Modstanderen kunne ikke matche dette raid, hvorfor det sluttelig blev til en overordentlig sikker sejr, og det endda i ny personlig rekord.

Poul Erik Thomsen (5,70) gjorde en rimelig figur. Modstanderen havde lidt travlt. Således blev det noget af et forfølgelsesløb. Selv om han gjorde alt for at neutralisere udbrudet lykkedes det ikke helt. Det hele endte således med et beskedent nederlag.

2-mands hold 1 har på hjemmebane spillet mod ABK 31, Aalborg. Resultatet blev et nederlag på 0-4.

Bo Engmann (10,07) ydede en habil indsats. Alligevel kom han hurtigt i problemer. Spurten måtte således indledes alt for langt fra målstregen. Han mistede da også pusten, inden det nåede at blive spændende. Altså et klart nederlag.

Casper B. Caspersen (11,84) kom egentlig rimelig fra start. Han var desværre oppe mod en godt spillende modstander. Således kom han hurtigt langt bagefter. Tidligt stod det bøjet i noen, at han trods en ihærdig indsats, kun ville få pyntet på resultatet. Altså et meget stort nederlag efter en indsats en lille smule under middel.

2- mands “Team Østerlund” har på udebane spillet mod Tårs 1. Resultatet blev uafgjort 2-2.

Egon Jørgensen (5,53) var fra start yderst koncentreret. Dessinvalget faldt heldigt ud, og således kunne han på bedste vis starte angrebet på sejren. Modstanderen havde ingen modtræk, og således var banen hurtigt ryddet for forhindringer. Stille og roligt kunne han således trille en meget sikker sejr i hus.

Michael Fischer (14,00) blev presset fra start. Da han på intet tidspunkt fandt det rigtige gear, blev han kontinuerligt spillet længere og længere agterud. Alle forsøg på at indhente det forsømte kuldsejlede, og således måtte han sluttelig indkassere en ordentlig snitter. Altså et kæmpe stort nederlag efter en indsats langt under daglig vande.

Michael Fischer (11,96) har på hjemmebane spillet første runde i den individuelle Søren Søgaard Cup i keglebillard.

Det blev en kedelig fornøjelse, idet absolut intet ville flaske sig. Efter to klare nederlag blev det således til et meget tidligt exit fra turneringen.

Ved seniorcup i keglebillard, afholdt i Tårs, var der deltagelse af Poul Erik Thomsen (5,91) og Michael Fischer (16,88).

Poul Erik gjorde det ganske godt, og således besatte han andenpladsen i puljen. Dette rakte sammenlagt til en placering som nummer 19 på GP-ranglisten.

Michael tog en enkelt sejr og et par nederlag, hvilket henviste ham til puljens tredjeplads. På GP-listen rakte det til en placering som nummer 32.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments