Forstanderen fejres på Skagen Skipperskole

Skipperskolens bestyrelse inviterer til fejring af 60 års fødselsdag for forstander Anders C. T. Andersen, som er fra Hirtshals.

9

Skagen Skipperskole uddanner de navigatører til fiskeriet samt handelsflåden over hele Danmark. Desuden har skolen en række efteruddannelser. Dermed er deres mission at servicere Det Blå Danmark.

Skagen Skipperskole har siden 1921 uddannet navigatører til såvel fiskeri- som handelsflåden. Skolen er Danmarks eneste tilbageværende skipperskole med omkring 100 årsstuderende og 10 dygtige, engagerede og velkvalificerede medarbejdere.

Skagen Skipperskole er kort fortalt en moderne, erhvervsrettet uddannelsesinstitution med trivsel og studiemiljø i højsædet. Fredag den 24. marts fejrer skolen desuden forstander Anders C. T. Andersens 60 års fødselsdag på Kuttervej 13 i Skagen.

Bestyrelsen vil nemlig gerne invitere forretningsforbindelser, tidligere og nuværende elever, samt familie og venner til en uformel reception fra kl. 12 til 15 på Skagen Skipperskole.

FlaskePosten kipper med flaget og ønsker et stort tillykke til Anders C. T. Andersen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments