Uforglemmelig oplevelse på Bunkermuseet

Onsdag var 5. og 6. årgang fra Bindslev Skole på en fantastisk spændende rundvisning med Thomas fra Skoletjenesten ved Vendsyssel Historiske Museum.

29
Foto: Arkiv.

Blandt alle afdelingerne på Vendsyssel Historiske Museum er den aller bedst besøgte Bunkermuseet i Hirtshals. Det er der mange gode grunde til.

Blandt andet har Vendsyssel Historiske Museum en fantastisk dygtig stab af medarbejdere i Skoletjenesten, som også gør det rigtig godt på Bunkermuseet.

Det fik hele 5. og 6. årgang fra Bindslev Skole efaret, da eleverne med tre lærere onsdag besøgte det enorme 10. Batteri på området sydvest for Fyrbakken.

Her fik de af Thomas Andersen en indlevet historie om både lokale og tyske skæbner under Anden Verdenskrig. I alle henseender billedrigt formidlet med anekdoter og fakta.

Det er en fantastisk flot præstation at kunne levendegøre 70 år gamle historier, så alle ører og øjne blev så store som kanonmundinger. Krydret med konkrete opgaver.

Hatteløft for en uforglemmelig oplevelse leveret af Thomas Andersen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments