Uforglemmelig korsang og koncert med Nordskær i Tversted

Nordskær spillede søndag rigtig god skandinavisk folkemusik, idet der indledningsvis var sang af ungdomskoret i Tversted Kirke.

186

Søndag den 31 marts kl. 14.00 afholdtes koncert i Tversted kirke. Orkesteret Nordskær, som var indbudt, består af 4 personer fra 3 forskellige skandinaviske lande: Signe Vang Carlsen ( DK ) på bas, Arthur Vetvik ( N ) på violin, Eirik Moland ( N ) på harmonika, synthesizer og Mats Lindblad ( S ) på guitar, mandolin, drejelire.

Koncerten blev først indledt med skøn korsang fremført af Tversteds ungdomskor under ledelse af organist og korleder Rolf Ruggaard. Endnu engang kunne man som tilhører glædes og erfare, at når Rolf Ruggaard præsenterer sine kor, er koret altid velinstrueret / indøvet og korsangen fremføres med stor præcision. De unge mennesker sammen med deres korleder gav alle tilhører i Tversted Kirke en god oplevelse. Specielt den sidste sang “With A Little Help From My Friends” (fra The Beatles 8. Album fra 1967: Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band) fik én til at mindes musikken fra dengang, Tak for det.

Gruppen Nordskær kom nu på scenen og fortsatte med det samme den gode stemning i kirken med deres gode musik, samt humørfyldt og humoristisk optræden. I alt blev fremført 11 numre + et ekstranummer, heraf havde nordmanden Eirik Moland som spillede harmonika selv skrevet melodierne til de 6 af numrene.

Guitaristen Mats Lindblad evnede også at spille på et gammelt instrument som kan dateres helt tilbage til middelalderen i 1000 tallet, en såkaldt ”drejelire” Drejeliren udmærker sig fra andre instrumenter ved at kombinere både melodi, akkompagnement og rytme i samme instrument. Lydmæssigt lyder det lidt som en sækkepibe.

Gruppen Nordskær spillede rigtig god skandinavisk folkemusik og dansken, nordmanden og svensken var gode og professionelle til at spille sammen. De havde hele tiden øjenkontakt med hinanden og fik derved de forskellige instrumenters lyde til at flyde sammen til imponerende skøn musik i Tversted Kirke. Da ekstranummeret blev afsluttet rejste alle i kirken sig op og orkesteret fik et velfortjent stående applaus. Tak for god musik til Nordskær.

En hyggelig eftermiddag i Tversted Kirke, som sluttede med kaffe og kage noget af dette var bagt af lokale borgere. Tversted er en oase af muligheder, derfor også tak til arrangørerne som stiller op og gør, at sådan et arrangement kan lade sig gøre.
Vejret var her den sidste dag i marts 2019 rigtig skønt med solskin hele dagen hvilket gav et par gode billeder både af og ved kirken.

Tekst og foto: Jan Jensen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments