Betydelig udvidelse af Dyrebutikken i Hirtshals

Bare få uger efter åbningen af forretningen har Christina Nygaard Høj nu fået udvidet Dyrebutikken på Jørgen Fibigers Gade i Hirtshals.

40

Der var tæt pakket af varer til dyrene i det dengang lille lokale, da Christina Nygaard Høj ved udgangen af 2015 åbnede Dyrebutikken.

Allerede nu har butiksbestyreren imidlertid fået udvidet arealet betydeligt i den velassorterede forretning på Jørgen Fibigersgade 10 i Hirtshals.

– Nu har jeg fået plads til mere foder og alt mulig andet tilbehør til rigtig mange forskellige slags kældedyr, fortæller Christina Nygaard Høj.

Butiksindehaveren fik en del positiv opmærksomhed, da hun sidste år åbnede forretningen, fordi skiltemaleren havde fået stavet fugl forkert som fulg.

Den lille detalje blev der dog rettet op på fredag i denne uge, hvor skiltemaleren var på besøg i butikken, der nu også prydes af flotte beachbannere.

Link til første artikel: Dyrebutikken er åbnet på Jørgen Fibigers Gade

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments