Jazzentusiasterne John Kongerslev, Jens Schlie, Henning Christensen og Tor Ove Sørlie fik bragende succes med premieren på frokostjazz Nordjysk Jazz Sørwis den 25. oktober sidste år på Hotel Hirtshals.
Allerede nu melder de fire musketerer i jazzklubben Hva’ no do imidlertid totalt udsolgt også til det næste arrangement, som er lørdag den 28. februar kl. 13.00 samme sted, men denne gang med Advokatens New Orleans Jazzband.
Man skal dog ikke fortvivle af den grund, idet musketererne oplyser, at man kan lade sig skrive på venteliste hos frisør Henning Christensen i Klipperen på Nørregade 4D i Hirtshals. Dernæst krydser man fingre for et afbud.