Udenrigsministeren har været på besøg i Hjørring

Liberal Alliances spidskandidat Michael Vajhøj havde inviteret partifællen og landets udenrigsminister Anders Samuelsen til Hjørring.

589

Søndag havde Liberal Alliances spidskandidat, Michael Vajhøj, inviteret partifællen og landets udenrigsminister, Anders Samuelsen, til Hjørring.

Sammen var de ude og besøge virksomheden Intelligent Marking Ltd. der både herhjemme men bestemt også i udlandet allerede har høstet stor anerkendelse.

Firmaet Intelligent Marking producerer gps-styrede robotter til opkridtning af blandt andet fodboldbaner.

– Andreas og Anders, der har grundlagt Intelligent Marking, er begge to af mine gode venner, og vi har tit snakket om hvordan de startede deres virksomhed, og hvad vi som kommune kan gøre for at få endnu flere af deres slags. Altså unge succesfyldte iværksættere, fortæller Michael Vajhøj (LA) og fortsætter:

– Det er nemlig vores arbejdspladser der er med til at generere indtægter til vores kommune, og det er og bliver dem, der betaler for alle de andre ting, vi alle sætter pris på.

Der er ingenting der rykker som Hjørring By Day.Ny teknologi i Hjørring. #RobotterneKommer#SejeUngeIværksættere#IntelligentMarking

Geplaatst door Anders Samuelsen op zondag 5 november 2017

På besøget fik de to grundlæggere blandt andet mulighed for at vise fabrikken frem, men også til at fortælle lidt om deres oplevelser og udfordringer som ny eksportvirksomhed på det globale marked. Udover Danmark har de igennem deres netværk af forhandlere fået robotterne ud til både England og USA, og forleden kom der også hul til det australske marked.

– Det er fantastisk at se, hvordan der er engagement og ambitioner og tro på fremtiden overalt i Danmark – også i Hjørring. Det lover godt for en fremtid med mere frihed, mere vækst og flere arbejdspladser.” udtaler udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

Med på mødet var også inviteret Venstres borgmesterkandidat, Henrik Jørgensen, der i sit private virke var en af de første investorer til at se potentialet i de to unge iværksætteres idé.

– Første gang jeg hørte om dem tænkte jeg; det kan da ikke passe, at der ikke er nogen, der har opfundet det før. Men efter et par timer foran computeren blev jeg jo nødt til at indse, at den her idé den har stort potentiale. Den tanke er jeg kun blevet bekræftet i siden, fortæller Henrik Jørgensen (V).

– Jeg siger det ikke, fordi jeg selv har skudt penge i Intelligent Marking, men de er virkelig en af de succeshistorier, som er med til at sætte Hjørring Kommune på landkortet. Dem skal vi være stolte af, og turde prale med, slutter Venstres borgmesterkandidat og investor i virksomheden Intelligent Marking, Henrik Jørgensen (V).

Op til det kommende valg har de to liberale partier også indgået valgforbund, og med dagens fælles møde med udenrigsministeren er der lagt op til et fortsat godt samarbejde imellem de to partier til gavn for erhvervsudviklingen i Hjørring Kommune.


Frem mod kommunalvalget den 21. november vil vi på den lokale netavis slippe debatten fri og sætte fokus på den lokalpolitik og de politikere, som har indflydelse på livets gang i Hjørring Kommune.
0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments